Mediecenter
Nyheder

CGI afgiver kontantbud på Affecto, en af de førende leverandører af data analytics og business intelligence i Nordeuropa

København, 22. august 2017 -  

CGI offentliggjorde i dag et kontantbud på samtlige af Affectos udestående aktier. Affecto er en førende leverandør af løsninger og services inden for business intelligence og data analytics. Affectos bestyrelse anbefaler deres aktionærer at acceptere CGI’s bud.

Som supplement til CGI’s anerkendte ekspertise inden for data analytics og business intelligence tilfører det Helsingfors-baserede Affecto CGI mere end 1.000 højtkvalificerede medarbejdere fordelt på 18 kontorer i Danmark, Finland, Letland, Litauen, Norge, Polen og Sverige.

”Vi ser frem til at byde Affectos dygtige medarbejdere velkommen til CGI-familien som members og kollegaer og glæder os til sammen at dele erfaringer og skabe værdi for vores kunder”, siger Michael Hermansen, administrerende direktør for CGI Danmark. ”Ved at kombinere CGI’s og Affectos kompetencer, erfaringer og metoder er jeg sikker på, at vi kan skabe en unik position i markedet med vækst og med gode karrieremuligheder for vores members”.

”I 2017-udgaven af “CGI Clients’ Global Insights”, vores årlige strategiske interviews med 1.300 chefer i 20 lande, fremgår det, at anvendelse af avanceret dataanalyse med henblik på at optimere og differentiere sin virksomhed er en topprioritet. Vores respektive kunder kommer til at drage fordel af Affectos ekspertise og erfaring inden for de stærkt voksende og eftertragtede datadrevne services, som organisationer hungrer efter for at øge deres digitalisering”, siger Heikki Nikku, President for CGI i Norden. ”Modsat bidrager CGI med dybt kendskab til end-to-end serviceydelser, der inkluderer adgang til et netværk af både globale og lokale leverancecentre (onshore og offshore), en betragtelig IP-portefølje, managed services samt it- og forretningskonsulentydelser.”

Om CGI i Norden
Med næsten 8.000 medarbejdere på 55 kontorer i Danmark, Estland, Finland, Norge og Sverige har CGI en stærk lokal tilstedeværelse på det nordiske it-services marked. Med et stort commitment til at være brancheførende i hele Norden er CGI førende på markedet inden for end-to-end it-løsninger, business consulting services og outsourcing services. CGI’s nordiske enhed servicerer tusindvis af kunder i offentlige og private organisationer, så de kan opnå effektiv drift og via innovative tiltag være i stand til at indfri deres kunders og borgernes digitale behov.

Om CGI
CGI Group Inc. blev grundlagt i 1976 og er den femtestørste uafhængige virksomhed i verden inden for informationsteknologi og forretningsservices.

Ca. 70.000 medarbejdere servicerer tusindvis af globale kunder fra kontorer og leverancecentre i Amerika, Europa, Asien og stillehavsområdet. CGI tilbyder en omfattende portefølje af serviceydelser, herunder high-end forretnings- og it-rådgivning, systemintegration, applikationsudvikling og -vedligeholdelse, infrastrukturforvaltning samt 150 IP-baserede services og løsninger. Med en årlig omsætning på over 10 mia. canadiske dollars og en ordrebeholdning på over 20 mia. canadiske dollars er CGI-aktier noteret på TSX (GIB.A) og NY-SE (GIB). Hjemmeside: www.cgi.com.

Om Affecto
Affecto er en nordeuropæisk virksomhed med ekspertise inden for dataintensive teknologier. Virksomhedens ekspertise spænder fra informationsstyring til kunstig intelligens.

Affecto skaber forretningsmæssig værdi for sine kunder ved at hjælpe dem til at blive datadrevet - og derved transformere deres virksomheder. Affectos engagement har sikret langvarige kunderelationer med et større antal væsentlige nordeuropæiske virksomheder og offentlige institutioner. Affecto har en lokal tilstedeværelse med 18 kontorer, der udgør et stærkt netværk og er et unikt hjem for sine 1.000+ medarbejdere.

Mere information:

CGI Nordic
Heikki Nikku
President, CGI Nordic
heikki.nikku@cgi.com
+358 400 500 782

CGI Denmark
Michael Hermansen
Senior Vice President, CGI Denmark
michael.hermansen@cgi.com
+45 21 71 73 74

Presse
Peter Sand
Marketing and Communications
peter.sand@cgi.com
+45 29 48 11 12