Primære faneblade

Upstream

Maksimering af aktiver, resultat og udbytte

Teknologiske fremskridt hjælper upstreamledere med at adressere en lang række udfordringer, heriblandt varierende beholdning og efterspørgsel, aldrende aktiver, mangel på dygtige medarbejdere, øget lovregulering, sikkerhedsrisici, miljøbeskyttelse mv. Samtidig skaber nye og kommende teknologier, herunder intelligente, digitale, big data, mobile, cloud-baserede løsninger m.fl., bedre muligheder for at udforske og udnytte nye reserver, konkurrere om eksisterende reserver, løfte produktiviteten og reducere omkostningerne.

Hos CGI har vi udviklet en bred portefølje af teknologiske services og løsninger, der fremmer forbedringer på tværs af hele livscyklussen for udforskning og produktion inden for upstream. Vi samarbejder med kunder i hele verden for at maksimere deres aktiver, resultater og udbytte igennem en kombination af omfattende teknologi og ekspertise inden for upstream.

Vi tilbyder

CGI’s portefølje af upstream services og løsninger omfatter følgende kritiske forretningsområder:

  • Finansieringsprojekter og feltudvikling
  • Borings- og oliekildestyring
  • Drift (styring af aktiver og arbejdsstyrke, bogholderi, rapportering etc.)
  • Reservoir- og produktionsstyring
  • Joint venture administration.

Inden for hvert område leverer vi understøttende it-services, herunder business consulting, systemintegrationsservices, Business Process Services og it-outsourcing services. De applikationer, vi tilbyder, omfatter vores egen IP samt innovative løsninger fra vores alliancer med verdens førende forhandlere. Vores upstreameksperter forstår de krav, funktioner og udfordringer, der er inden for hvert område, og anbefaler de bedste teknologiløsninger til at fremme transformationen.

Værdien for vores kunder

Hos CGI samarbejder vi med upstreamkunder verden over for at levere følgende konkurrencemæssige fordele:

  • Reducerede udforskningsomkostninger og time-to-first-oil med hjælp fra avanceret datamodellering og -visualisering
  • Optimeret produktion, der ved hjælp af realtidsproduktionsdata muliggør hurtigere og bedre beslutningstagning
  • Strømlinede, automatiserede og integrerede forretningsprocesser
  • Implementering af intelligente og andre udbyttefremmende teknologier
  • System- og dataintegration, der skaber et enkelt overblik over drift og information
  • Øget fleksibilitet og agilitet, når der skal reageres på ændringer i markedet
  • Bedre overholdelse af miljø- og sikkerhedsbestemmelser.

Hvorfor CGI?

Vores globale erfaringer gennem årtier med upstream, vores store pulje af upstreameksperter og end-to-end upstream services og løsninger giver alt det, der skal til for at forandre upstreamdrift og fremme en profitabel vækst. Vi har en række gode resultater med at arbejde sammen med internationale upstreamvirksomheder verden over og har dannet mange langsigtede partnerskaber, hvilket viser vores evne til konstant at levere resultater. 

Nogle af højdepunkterne i forbindelse med vores arbejde og kompetencer er:

  • Hos CGI supporterer vi mere end 1.000 applikationer inden for området udforskning og produktion for Shell i Europa og er en af Shells vigtigste globale serviceleverandører.
  • Vi leverer videnstyringsløsninger, der er kritiske for BP’s bore- og færdiggørelsesfunktion.
  • Vores Statoil helpdesk understøtter mere end 40.000 brugere onshore og offshore med en høj grad af kundetilfredshed.
  • CGI’s PRODIS-løsning administrerer mere end 85 % af Storbritanniens gaslagerkapacitet og 30 % af den hollandske gaslagringskapacitet.
  • Vores olie- og gaskompetencecenter i Norge leverer risikostyringsservices, herunder klimaændringsservices, til mere end 50 store olie- og gaskunder.