Opfyld kravene til fremtidens logistik i sundhedssektoren

Optimering af logistikken breder sig til alle hjørner og kanter af sundhedssektoren. Nu er der masser af potentiale for også at effektivisere områder, der både har med det kliknære at gøre, men også kommer ud i områder som de understøttende serviceprocesser, der forsyner patienter med mad, medicin, linned, varer, afhentning af affald mv. Og det er ikke kun forsyningen, der står for skud. Returneringen udgør også et stort potentiale. 

Hospitalerne begynder at introducere nye automatiseringsteknologier og industriprocesser. Det betyder nye muligheder og nye it-perspektiver. Her kan CGI hjælpe. Både med rådgivning om at optimere logistikken men også med nogle moderne og effektive it-redskaber, som kan binde logistikprocesserne godt sammen og samtidig frigive vigtig tid på afdelingerne.

Ét samlet flow. Mange fordele.

Vi har fokus på tilrettelæggelsen af alle logistikprocesser. Det at binde processerne sammen i ét effektivt flow for alle brugergrupper.

  • Klinisk logistik – alt logistik, der foregå tæt på eller i forbindelse med patientbehandlingen (patientnært)
  • Servicelogistik – alle understøttende logistikprocesser (varer, linned, mad, medicin, mm – ikke personhenførbart)
  • Bygningsstyring har stor sammenhæng til logistikken og kan anvende samme MES-platform

Hos CGI har vi stor erfaring med logistikprojekter. Ikke blot i sundhedssektoren, men også fra private virksomheder. Det er interessant, hvordan en stor del af processerne er de samme. Vi kan…

  • understøtte og hjælpe regionerne med at danne et overblik over alle processer, procestrin og aktiviteter
  • beskrive it-system-siden og skabe overblikket over teknologierne
  • koble systemoverblikket til it-reference-arkitekturen
  • skabe sammenhæng mellem processerne, teknologier og it-understøttelsen
  • tilbyde ”MES-laget” som option på Region Hovedstadens rammeaftale med CGI
  • samle den essentielle viden om data - på tværs af regioner, leverandører og teknologiløsninger