Primary tabs

Danmark, 02. marts 2020

Hvad har en dampmaskine med en karriere i it-branchen at gøre? Det kan Lotte Mathisen fra CGI svare på. På søndag er det nemlig International Women's Day - og i den anledning vil vi gerne introducere nogle af de mange dygtige kvinder, vi har i CGI.

Lotte Mathisen er afdelingsdirektør i CGI og har blandt andet ansvar for LS Retail-løsninger til detailsektoren og afregningsløsninger til energi- og forsyningssektoren. Det var en dampmaskine, som indirekte førte hende mod en karriere i it-branchen, fortæller hun:

”Jeg har altid haft interessen for at forstå hvordan ting fungerer, og da jeg som barn fik en dampmaskine, udviklede interessen sig. Det førte i første omgang til, at jeg i 1980’erne blev uddannet programmør. Dermed trådte jeg ind i it-branchen, som lige siden har været det helt rigtige for mig. Jeg har et naturligt optimeringsgen og har derfor stort fokus på hvordan it kan optimere slutbrugernes hverdag. Det giver mig stor glæde at skabe positive forandringer for vores kunder ved at levere de rigtige it-løsninger."

Kunne du tænke dig at arbejde sammen med Lotte? Så tjek vores ledige stillinger her