Ballerup, 01. April 2016

Sådan lyder overskriften på dagens pressemeddelelse fra Energinet.dk om idriftsættelsen af den nye Datahub, som kommer til at danne fundamentet for fremtidens elmarked – og som åbner helt nye muligheder for elkunder og markedets aktører.

Dermed træder Engrosmodellen i kraft i dag. Den blev vedtaget af Folketinget i 2012 med det formål at skabe større konkurrence på elmarkedet. Der er tale om et af de hidtil største it-projekter i Danmark, som betyder, at der fremadrettet nemt kan udveksles milliarder af data mellem aktørerne på markedet – til gavn for både forbrugere og markedets aktører.

CGI står for den centrale software i forbindelse med Engrosmodellen og har ca. 50 specialister på opgaven i både Danmark, Norge og Holland, som trækker på CGI’s erfaringer fra tilsvarende projekter over hele verden. Globalt står CGI bag 11 ud af 17 centrale markedssystemer, som kan sammenlignes med Engrosmodellen.

Læs hele pressemeddelelsen på energinet.dk.