CGI key note: Sådan bliver it-sikkerhed konkret og håndgribelig

I årevis har sikkerhedsspecialister talt dunder mod velkendte sårbarheder, som bliver ved med at spøge hos private virksomheder og offentlige organisationer.

Benhård prioritering er formentlig en afgørende årsag til denne problematik. Men hvad med it-sikkerhedsbranchens selvkloge, generiske og diffuse formidling af sårbarheder og potentielle konsekvenser?

I dette oplæg gennemgår penetrationstester Mikkel Brøndum fra CGI en omfattende opgave fra 2019, som sætter mange af de gængse applikations- og netværksmæssige sårbarheder i en konkret og anskuelig kontekst.

Mikkel stiller skarpt på it-sikkerhed på et håndgribeligt plan - og de forretningsmæssige konsekvenser af sårbarhederne fremstår tydeligt. Mikkel gennemgår desuden en række relativt simple og lavpraktiske tiltag, enhver organisation bør overveje at implementere for at styrke it-sikkerheden.

Læs mere om, hvad CGI kan hjælpe dig med på sikkerhedsområdet

Mere om Hack Day 2019