Primary tabs

Alle moderne virksomheder producerer stadigt voksende mængder af information. Og virksomheder, som gør sig klar til fremtiden, opdager hurtigt, at enorme mængder data skal plejes og håndteres med omhu, hvis de skal omdannes til brugbar information.

Men vi kan ikke leve op til fremtidens krav ved at bruge metoder og værktøjer fra fortiden. Den voldsomme vækst i informationsmængden vil hele tiden blive fulgt af nye krav fra dine brugere og dine kunder om mere viden, leveret hurtigere.

CGI hjælper virksomheder med nye, digitale initiativer, som giver bedre kundeoplevelser og optimerer eller automatiserer drift og forretningsprocesser. Vi forstår nutiden, planlægger for fremtiden og udforsker nye muligheder.

Vi hjælper med at gøre strømmen af informationer meningsfuld og brugbar

Hvis data skal blive til informationer, som skaber reel værdi, skal vi kunne forstå dem og handle på dem. Men nogle af de traditionelle Business Intelligence- og Data Warehouse-løsninger formår ikke at tiltrække nye brugergrupper eller finde ny anvendelse, når først de har nået deres oprindelige mål.

Samtidig nedbryder stadig flere ledere, analytikere og markedsføringsfolk de traditionelle, organisatoriske siloer og hierarkier. De skaber nye kampagner og berøringspunkter for kunderne - tiltag, som afhænger af evnen til at tilgå og analysere informationer, når der er brug for det.

En række nye, mere brugervenlige selvbetjeningsløsninger er kommet til, og det er et skridt i den rigtige retning, fordi de er med til at sikre forretningsmæssig innovation og inspirere medarbejdere til at nå nye mål.

Men selvbetjeningsløsningerne løser ikke udfordringerne med at få hurtigere adgang til data, sikre en konsistent datakvalitet og nå ud til flere brugere i organisationen. De kan derimod øge presset på den eksisterende infrastruktur og skabe frustration internt i organisationen med lange svartider på forespørgsler og rapporter.

I CGI har vi mere end 15 års erfaring med Collaborative Business Intelligence og Data Warehousing. Vi har mangeårige partnerskaber med både kunder og globale teknologiudbydere. Derfor kan vi levere effektive værktøjer og løsninger, som giver ledere de informationer, de har brug for, til at træffe de rigtige beslutninger.

Reel indsigt er at vide, hvad der sker her og nu. Ikke at læse en rapport om, hvad der er sket for uger - eller måske måneder - siden.