Artikel Altinget Magasin udgave 18

Data er vor tids nye olie. Både offentlige og private virksomheder kan realisere et
enormt potentiale med nye, digitale løsninger baseret på data.

Digital transformation byder på et stort potentiale. Virksomheder kan udvikle nye produkter og services, effektivisere og optimere processer - og måske endda skabe helt nye forretningsmodeller og få adgang til helt nye segmenter gennem nye kunderelationer.

Det forklarer en ekspert i digital transformation, Data Innovation Director Thomas Herlin fra CGI Danmark. CGI er blandt verdens førende leverandører af forretningsrådgivning, systemintegration og outsourcing og beskæftiger 74.000 medarbejdere, heraf 500 i Danmark.

- Vi har udviklet rammeværktøjet Digital Day, som er en workshop og en drejebog, der hjælper virksomheder analysere og se deres forretning i en ny, digital kontekst. Digital Day hjælper vores kunder med at tage de første skridt til at blive datadrevede virksomheder og skabe en mere agil forretning, siger Thomas.

Han tilføjer, at CGI med sin stærke kombination af lokal og global styrke er partneren, der understøtter og følger kunderne hele vejen på deres digitale rejse: Fra strategi til det punkt, hvor de nye forretningsgange og løsninger digitaliseres.

- På et tidspunkt kommer det også til at handle om teknologi. Men digital transformation er i lige så høj grad en strategisk forandringsproces for hele organisationen. Derfor skal processen være forankret på tværs af virksomheden - også i den øverste ledelse, siger Thomas Herlin.

Merværdi og nye kunderelationer

CGI har hjulpet et utal af virksomheder og myndigheder over hele verden med digital transformation, og også i Danmark har CGI’s Digital Day bevist sit værd.

Et godt eksempel er en anerkendt, dansk producent af teknisk udstyr, som med en ny løsning fra CGI tilbyder en værdiskabende service til de mange virksomheder, der bruger produkterne i proces- og produktionsanlæg.

Løsningen bygger på IoT og kunstig intelligens (AI). Den opsamler og analyserer vigtige informationer fra anlæggene om fx vibration, tryk, viskositet, strømforbrug,
temperatur, fugtighed og meget mere. Data er tilgængelige live via en webportal, så kunderne nu har 24/7-adgang til informationer, som det før tog flere uger at opsamle, forklarer Thomas Herlin.

Med den nye service skaber producenten ikke kun mere værdi for kunderne - virksomheden får også en direkte relation til slutkunder, som producenten hidtil ikke havde et kunde/leverandør-forhold til.

Det er blot et af mange eksempler på, hvordan nye, digitale løsninger kan skabe merværdi og bidrage til optimering og effektivisering i alle typer virksomheder
- både private og offentlige, siger Thomas Herlin.

“Digital transformation er i lige så høj grad en strategisk forandringsproces for hele organisationen”