Den 1. juli 2017 frigav Microsoft deres nye version af Dynamics 365 for Operations. Samtidig ændrede Microsoft produktnavnet til Microsoft Dynamics 365 for Finance and Operations, Enterprise Edition.

Den nye ’Spring Release’ indeholder en masse ny funktionalitet og nye muligheder for opgradering og udrulning. Vi dykker her ned i nogle af de mest spændende nyheder under syv overordnede overskrifter som fx Financial Management og Mobile.

Læs med og opdag ny funktionalitet, der kan hjælpe netop dig og din forretning til at få endnu mere ud af Dynamics 365 for Finance and Operations, Enterprise Edition.

Microsoft Dynamics 365

Financial Management

Datapakker til konfiguration af data inden for centrale finansielle områder
Konfigurationsdatapakker er nu tilgængelige som procesdatapakker fra Lifecycle Services (LCS). Datapakkerne er opdelt efter de enkelte finansmoduler og består af regneark, der harmonerer med de enkelte felter i Dynamics 365 for Finance and Operations, Enterprise Edition. Ved upload af datapakkerne bliver disse automatisk importeret i den rigtige rækkefølge, og brugeren undgår derfor i et stort omfang at tage hensyn til de konfigurationsmæssige afhængigheder. Datapakkerne udgør i denne sammenhæng et effektivt implementeringsværktøj, der er med til at sikre en nem og repeterbar overførsel af konfiguration og master data.

Cost Accounting
Med Cost Accounting får din virksomhed analytisk indsigt i, hvad der driver omkostningerne. Cost Accounting går på tværs af de legale regnskaber. Med hjælp fra omkostningshierarkier kan du gå på tværs af regnskabsmæssige hovedbøger og simulere vha. en lang række omkostningsfordelingsnøgler. Du bogfører ikke i Cost Accounting. I stedet henter du dine finansielle transaktioner frem (enten fra Dynamics 365 eller fra en anden kilde såsom Excel) og arbejder så med transaktionerne i forskellige omkostningshierarkier og ud fra forskellige opsatte metoder til omkostningsallokering – på tværs af hovedbogen og dens dimensioner. En wizard gør det nemt at starte dit omkostningsregnskab op.

Fixed Asset Management workspace
Fixed Asset Management workspace giver hurtig adgang til dine ’fixed asset data’. Workspacet indeholder informationer om køb og salg af aktiver samt direkte navigation til afskrivninger og aktivjournaler.

Omvendt afgiftsfunktionalitet for de europæiske lande
Du kan nu anvende regler omkring omvendte afgifter pr. dokumenttype (købs-/salgsordre, leverandørfaktura, fritekstfaktura osv.). Du har også mulighed for at opstille regler om kombinationer, når der anvendes varer, varegrupper og købs-/salgskategorier.

Human resources

Selvbetjening for medarbejdere og ledere
Som medarbejder kan du se og opdatere alle dine personlige oplysninger og kommende aktiviteter via Employee Self-Service (ESS). Du kan desuden gennemse dine medarbejderfordele og løn. Som leder kan du se og opdatere alle informationer om dine teams via Manager Self-Service (MSS). Ledere har også mulighed for at igangsætte en række HR-processer såsom lønsamtaler eller performance reviews. Processerne starter et workflow, der betyder, at medarbejderne kan se de nye personlige aktiviteter og påmindelser via deres selvbetjening.

Intelligence

Power BI
Med den nye release får du mange nye muligheder for at analysere dine data via intelligente Power BI-rapporter og workspaces – bl.a. Cost Accounting, budgettering, HRM, SCM samt warehouse.

Manufacturing

Visuel planlægning
Funktionerne i produktionens Gantt er blevet forbedret, så job i produktionsrækkefølgen kan flyttes sammen med afhængige job. Et nyt planlægningsskema for kanban er blevet indført.

Mobile

Expense Management Mobile workspace
Expense Management Mobile workspace giver dig mulighed for hurtigt at oprette nye udgiftslinjer på din mobiltelefon eller tablet ved hjælp af et vedhæftet foto af en kvittering.

Invoice Approvals workspace
Nye mobilfunktioner giver dig mulighed for at gennemgå og godkende leverandørfakturaer, der er indsendt via workflow ved hjælp af en mobilenhed.

Company Directory and My Team Mobile workspaces
Den mobile løsning indeholder to nye workspaces, der fungerer som ’vejviser’ for henholdsvis medarbejdere og ledere. Alle medarbejdere har adgang til virksomhedskataloget og kan benytte den som en direkte kontaktlinje til kollegaer i organisationen. Ledere kan se oplysninger om deres hold eller enhver medarbejder inden for deres organisation.

Project Time Entry Mobile workspace
Som led i deres daglige arbejde er projektressourcer ofte ude hos kunden eller ude at rejse. Det nye workspace giver brugerne mulighed for at indtaste deres projekttimer, mens de er på farten. Medarbejderen kan bruge en mobil enhed efter eget valg.

Project Management and Accounting

Microsoft Project Client
At planlægge og vedligeholde en projektplan kan være komplekst, og projektledere har brug for en række værktøjer, der kan hjælpe dem med at håndtere opgaven. Den nye funktion understøtter, at du kan åbne og administrere dine projekter ved hjælp af Microsoft Project Client-applikationen. Medarbejder kan være projektressource i flere legale regnskaber på samme tid En medarbejder, som har et ansættelsesforhold i flere legale regnskaber, kan nu også være en projektressource i flere legale regnskaber på samme tid.

Medarbejder kan være projektressource i flere legale regnskaber på samme tid
En medarbejder, som har et ansættelsesforhold i flere legale regnskaber, kan nu også være en projektressource i flere legale regnskaber på samme tid.

Supply Chain Management

Consignment Inventory
Consignment Inventory kapaciteter er blevet udvidet til at give mulighed for batch og serienummer dimensioner.

Prospect to cash integration capabilities
Prospect to cash integrationsmuligheder sikrer integration mellem Dynamics 365 til salg (CRM) og Dynamics 365 for Finance and Operations, Enterprise edition.

Andet

Dataopgradering fra Dynamics AX 2012 R3
Det er blevet muligt at opgradere en komplet Dynamics AX 2012 R3-løsning med kode og data til Dynamics 365 for Finance and Operations.

On-premise udrulning
Du kan nu vælge en on-premise udrulning af Dynamics 365 for Finance and Operations fremfor cloud. Du skal dog være opmærksom på, at det er på visse bekostninger af funktionaliteten. På nuværende tidspunkt har on-premise-udgaven ikke de samme muligheder som cloud-løsningen – herunder real-time Power BI.

Første skridt mod General Data Protection Regulation compliance
Fra et teknisk synspunkt er det nu muligt at klassificere data helt ned på feltniveau for derigennem bedre at kunne håndtere persondatalovgivningen.

Om forfatteren

CGI DK Microsoft-ekspert

CGI DK Microsoft-ekspert

CGI er en af Danmarks største Microsoft-partnere, med indgående branchekendskab og en stærk organisation med mere end 300 Microsoft-konsulenter, der har dyb ekspertise inden for Microsoft Dynamics 365.