Primære faneblade

Vi leverer forretningsservices til support af vores kunders ikke-kerneprocesser - fx HR og løn, økonomi og bogholderi, indkøb samt projektsupport og bemanding. Vi håndterer transaktioner, driver kontaktcentre, administrerer leverandører og kontrakter samt tilvejebringer revision og rapportering.

CGI’s IP-baserede platforme understøtter disse ikke-kerneprocesser i en række forskellige brancher. Derudover leverer vi en høj grad af automatisering og branchekendskab. Vi tilfører værdi til vores kunder med vores forretningsservices - ved at reducere driftsomkostninger og forbedre slutbruger-tilfredsheden. 

HR og løn services

CGI’s markedsledende HR-services er designet til kunder inden for alle brancher med mere end 10.000 medarbejdere og er baseret på Oracle-teknologi. Denne teknologi lader HR-ansvarlige og deres teams præstere i overensstemmelse med virksomhedens mål, fx. at øge organisationens fleksibilitet og administrere personaleudviklingen med færre omkostninger.

Vi leverer en komplet pakke af HR-processer, inkl. opstart, løn, personaleregister, fravær, samt performance- og talentstyring - i et mix af selvbetjening og kontaktcenter-support. Vi leverer derudover også e-learning med erfaring fra fx. mere end 275.000 timers e-learning til det engelske forsvarsministerium.

CGI leverer i dag primært lønservices i Norden, Canada, Frankrig og Storbritannien og samarbejder med udvalgte leverandører andre steder. Vores produktportefølje i det enkelte land omfatter centrale lønservices - og breder sig over adskillige processer inden for HR-området. I alle lande betjener vi både den offentlige og den private sektor. Eksempler på vores erfaringer

  • I Canada behandler vi årligt for CAD $22 mia. i lønsedler for mere end 1 mio. ansatte. Vi tilbyder vores services i samarbejde med to store finansielle institutioner.Bank - BROKER - CGI's nordiske banksystem.
  • I Frankrig behandler vi for €7 mia. i lønsedler for 300.000 ansatte.
  • I Sverige behandler vi for SEK 350 mia. i lønsedler for 1 mio. ansatte, herunder 88 % af den totale centraladministration og en stor del af de lokale myndigheder. Vi leverer desuden applikationer og services til pensionsadministration.
  • I England bearbejder vi årligt for £28 mia. i lønsedler for mere end 1,5 mio. ansatte, herunder 50 % af alle medarbejdere inden for centraladministrationen.

Forretningsservices til økonomi, bogholderi og indkøb

Inden for alle brancher leverer vi en komplet række økonomi- og bogholderiservices. Eksempler på vores ekspertise og arbejde:

  • Vi yder komplet bogholderiservice på vores egen platform til olie- og gasindustrien, der omfatter kompleks indtægts- og omkostningsallokering til produktionsaktiviteter til flere interessenter. Vi leverer desuden indtægtsallokering og ejendomsadministration til investeringsselskaber, der yder formueforvaltningsservices til grundejere. Dette omfatter styring af kompleks lejedokumentation.
  • Vi leverer et fuldt program af økonomi- og bogholderiservices til en multinational postservicevirksomhed.
  • Inden for den offentlige sektor har vores e-indkøbsservices hos den amerikanske delstat Virginia muliggjort et effektivt end-to-end workflow mellem institutioner og leverandører. Det har resulteret i en mere åben konkurrence – samt årlige besparelser på mere end $40 mio.

Andre forretningsservices

  • Vi supporterer det amerikanske justitsministerium ved at håndtere dets forretningsprocesser effektivt med et dedikeret og fleksibelt team på ca. 400 medarbejdere. Disse yder forskellige grader af support fra generel support til fx ledelse og økonomi – alle med de relevante sikkerhedsgodkendelser
  • Vi har mere end 250 økonomi- og bogholderieksperter i vores servicecenter i Indien, og et team på 200 medarbejdere i Filippinerne, der leverer centrale services som fx økonomi, planlægning, kvalitet, og rapportering til kunder i mere end 20 lande.
  • Vores multifunktionelle kontaktcentre, der er tilgængelige pr. telefon og portaler, muliggør en struktureret tilgang til håndtering af komplekse forespørgsler omkring økonomi, HR, indkøb, it og anlæg for vores kunders medarbejdere verden over. For Statoil, Norges største virksomhed, håndterer vi 840.000 forespørgsler om året (45 % via portal) samt for 30.000 medarbejdere i 40 lande. Disse forespørgsler behandles fra tre lokationer (Norge, Storbritannien og Filippinerne), som leverer brancheførende resultater.