Kom hele vejen rundt om din kunde

Du har det fulde overblik over det absolut vigtigste i din virksomhed – dine kunder! Din forretningsstrategi har skabt mere rentable kunder gennem integrationen af salg, marketing og service operationer. Og din virksomhed har de rette værktøjer til at arbejde 100% kundeorienteret, så du kan fastholde og udbygge din konkurrenceevne på et globaliseret marked.

Fasthold dine kunder med effektiv kundeservices

Hvad enten du har brug for et simpelt kundehåndteringssystem, en kundeportal, et call-center system eller et komplet integreret CRM system med salg, service, marketing, og måske xRM, har vi den faglige ekspertise til at hjælpe dig med at nå dine mål. Vi er med til at sikre, at CRM-applikationer som Microsoft Dynamics CRM, Oracle CRM og SAP CRM understøtter dit behov for at yde en effektiv kundeservice, der er med til at fastholde gode kunder og øge mulighed for at tiltrække nye. Vores løsninger dækker hele spektret fra analyse, design og implementering til support.

Erfaringer fra CRM-projekter viser, at 80% af kunderne får dækket deres investeringer i CRM inden for de første to år. Og vælger du en standard løsning kan det gå stærkt. Eksempelvis fik Nordjysk Elhandel i løbet af blot en måned implementeret en komplet Microsoft Dynamics CRM-løsning og uddannet sine sælgere i at bruge den.

Microsoft Dynamics 365 for Customer Engagement (CRM)

Kend din kunde og optimer din salgsindsats

Dine kunder forventer mere end et godt produkt. Du skal også være rådgiver, trendsætter og eksponent for gode oplevelser. Med Microsoft Dynamics 365 for Customer Engagement (CRM) får du de rette kundedata til rette tid. Du kan fokusere din kommunikation og skabe tætte relationer til dine kunder.

Microsoft Dynamics 365 er ERP og CRM samlet som én cloud-løsning. CRM-delen består af stærke standardmoduler, der dækker alle aspekter af salg, service og marketing. I kan tilføje en lang række apps, der passer til netop jeres branche og behov.

Styrk din salgsafdeling
Klæd dine sælgere godt på til mødet med jeres kunder. I kan fx bruge automatisk påmindelse som hjælp til opfølgning og merslag. I kan endda bruge Business Intelligence til at følge kundernes færd på de sociale medier. Uanset om I får ris eller ros kan I hurtigt reagere på omtale, nyheder og trends.

Dyrk den gode kundeservice
God kundeservice giver glade kunder. Skab genkendelse og sammenhæng ved at tilbyde den samme høje service på alle kanaler – uanset om I møder kunden online, i butikken eller via en selvbetjeningsløsning. Når I har kundens historik og informationer på rede hånd, kan I skabe den bedste service.

Skab markedsføringen, I selv vil høre på
Logoets magt er for længst passé. Dine kunder forventer målrettet og personlig kommunikation – og det kan du give dem! Skab fx kampagner og tilbud på baggrund af din kundes tidligere oplevelser og møder. Med situationsbestemt kommunikation skaber du markedsføring med mening.